søndag den 4. marts 2012

Nu kom havisen for første gang i et par år

Jeg lod mig fortælle at det er første gang i 3 år, at der er havis ud for Ilulissat hvor det er muligt at færdes. Havstrømmen er særdeles kraftig inde fra isfjorden, hvorfor det er sjældent at isen bliver direkte farbar. Dog var de lokale ikke nervøse. Der blev både gået og kørt med flere hundrede kilo tunge snescootere.

Her ses den ældste del af sygehuset. Den gamle del der blev bygget som tuberculosehospital i 1920'erne.

Alting er bare fantastisk flot heroppe. Nyd bare udsigten og solnedgangen ud over resten af havisen. Den tykke havis gjorde det også muligt at lege på nogle af de nærmeste isfjelde, hvilket var meget populært for børnene. Vel lige så almindeligt som at klatre i træer hjemme eller hvad?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar