fredag den 30. november 2012

Aftenen før 1. december

I Grønland er der en helt speciel tradition omkring lysende julestjerner i vinduet. For det første har stort set alle mennesker en eller flere stjerner. Derudover er der nogle helt specielle traditioner om at julestjernerne tændes natten op til 1. december. Ikke før og ikke senere. Derefter skal julestjernen være tændt uafbrudt frem til Hellig 3 konger, hvorefter de slukkes og tages ned.
Jeg skulle selvfølgelig også have en julestjerne. Jeg fandt en gammel støvet julestjerne i Eriks snedkerværksted, som vi satte i stand og fik op at hænge til min store tilfredshed.
På trods af mørketid, føles det egentlig ikke så slemt. Så meget lys fra husene, lys fra månen og nordlyset, der alt sammen reflekterer i sneen, hjælper rigtig meget.

Pakkekalender var der også tænkt på. Det var Jakob og Mette, der nede i Danmark, havde besluttet at gøre min december måned lidt sjovere. Den store udfordring var, at finde en måde, hvor pakkekalenderen kom til sin ret. Heldigvis havde jeg et fint rensdyrskind liggende, som kom til at danne underlag for min pakkekalender.
Jeg synes selv, at der blev dekoreret rigtig flot og hyggeligt til december måned.

 Min hyggelige juledekorering. 

Udsigt fra hundepladsen ind over byen. Mange af lysende i vinduerne skyldes julestjernerne, der er blevet tændt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar