søndag den 3. juni 2012

Konfirmation i Ilulissat

Så kom den første ud af i alt 5 konfirmationssøndage her i Ilulissat. Gudstjenesten startede kl 9.00, og jeg troede egentlig at jeg kom for sent af sted, men kl. 11.00 var de stadig i fuld gang. Hele seancen tog ca. 2½ time, hvilket må være utroligt svært at holde koncentrationen til. Dørene til kirken var åben, og folk kom og gik som det passede dem. Der var hele tiden nogle som lige skulle ud at ryge eller have frisk luft.
Da seancen så var overstået, stillede alle konfirmanderne sig på række, og derefter skulle samtlige kirkegængere forbi samtlige konfirmander og sige tillykke. Det tog også sin tid.
Efter gudstjenesten er der ikke konfirmationsfest som i Danmark. Lige efter holder man kaffemik for næsten alle der har lyst at komme forbi. Og om aftenen holder man festimik for familie (kan være rigtig mange mennesker). Dvs. festerne bliver spredt ud over de efterfølgende dage. I en mindre by med så mange konfirmander, er det helt umuligt hvis alle skal leje festsal på samme tid. Derfor er der mange der holder kaffemik lige efter gudstjenesten og fest en gang i den kommende uge.
Men flot var det, at stå og kigge på alle de farverige folkedragter.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar