Jeg har selv benyttet det i Norge og Sverige med succes, hvor jeg har boet hos nogle, men har ikke selv haft nogen boende inden jeg kom til Ilulissat. Nu forholder det sig sådan, at Ilulissat er et meget populært turistmål, og mange af de turister der kommer, er rygsækturister med en forkærlighed til natur og vandring. Det er muligt at skrive sammen på Couchsurfing.org inden man bestemmer sig for, om man vil have nogle boende. Min interesse ligger i at møde jævnaldrende med nogle af de samme interesser for natur, foto, vandring og kultur, som jeg har. Derudover vise min by og mit område frem, og give en god oplevelse under opholdet, således at vedkommende kan rejse fra Ilulissat og føle, at det har været hele besøget værd.
Jeg havde derfor forudbestemt mig, at jeg ville afprøve Couchsurfing en del mere, nu da jeg har boet i hus et sted hvor rigtig mange af den slags kommer. Ind til videre har jeg givet husly til 1 tysker, 3 finnere, 2 danskere og en brite. Jeg har også fungeret som guide for disse, men derudover også for 2 fra Malaysia, 2 fra Thailand, 1 fra Mexico, 1 fra Finland og 1 fra Schweiz. Flere havde også rejsekammerater de havde mødt på vejen, hvilket gjorde det endnu mere internationalt og endnu mere sjovt og spændende. Og det er ikke ovre endnu, der ligger endnu nogle forespørgsler fra rygsækrejsende.
Det er et utrolig dejligt koncept. En super måde at møde mennesker på. Og folk har været så søde at have besøg af. Det har kun været en fornøjelse. Jeg må sige at interessen for dette kun har været stigende. At opleve andre kulturer. Disse har haft en masse spændende fortællinger, madretter, gaver osv. med i bagagen. Enormt givende. Og giver man lidt af sig selv, får man rigtig meget igen!
Couchsurfer hygge i mit hus, Det blå hus. Af gruppen havde jeg tre finnere boende på samme tid i en uges tid (15-22 juli), inden de skulle returnere til Finland. Det var SÅ hyggeligt.
Der er lagt op til grillhygge ved isfjorden
Vi havde mange hyggelige stunder, bl.a. denne utroligt vellykkede multinationale grillaften. Finsk, dansk, tysk og svensk blev forenet på fællessproget engelsk. Dejligt! :)